Standholdere

Strik med Henni

Strik med Henni forhandler både lækkert garn fra Malabrigo Yarn og flot og praktisk strikketilbehør. Jeg er selv vild med at strikke, og jeg elsker den samhørighed, som jeg oplever ved at dele strikke- og garnoplevelser med andre strikkere. Derfor finder du også masser af strikkeinspiration i min stand. Jeg afholder løbende knitalongs, hvor vi er både erfarne og nye strikkere, der hepper på hinanden og hjælper, når det er nødvendigt, imens vi kaster os ud i at lære nye teknikker og får strikket projekterne færdige.

Garnet, du finder i min stand, er fra Malabrigo Yarn. Det er et sydamerikansk familieejet firma, der laver håndfarvede garner i højeste kvalitet. Malabrigos farver er noget helt særligt – dybe og rige og vidunderligt smukke. Jeg tager et stort udvalg med af deres skønne garner.

Strikketilbehøret i min stand er nøje udvalgt. Det skal være brugbart, flot og lækker kvalitet, og så er det produkter, jeg selv bruger, når jeg strikker. Du finder bl.a. Red Lace stål rundpindene fra ChiaoGoo, der har perfekte pindespidser og verdens bedste kabel, og de sødeste og fineste strikkemarkører, du kan forestille dig, fra Pretty Warm Designs.

Vi ses på Strikkecamp!

Med venlig hilsen
Henni

www.strikmedhenni-shop.dk