Konkurrence 2020

... bare hoveder!

… bare hoveder!

Til hovedet – en strikkekonkurrence

Giv dig selv en sjov udfordring – vær med i vores strikkekonkurrence!

I 2020 skal vi strikke til hovedet og her er masser af muligheder for at slå sig løs. Du kan strikke varme ting, men du kunne også kaste dig ud i pynt og pjank og lave hatte eller anden hovedpynt

Dit bidrag skal være strikket eller hæklet og alle materialer er tilladte. Alle former for efterbehandlinger tilladt, du kan altså frit filte, farve, trykke, klippe mm i den strikkede eller hæklede håndbeklædning.

Det skal være dit eget design, eller en opskrift som du har udviklet på og dermed gjort til din helt egen.
Hovedbeklædningen kan afleveres på StrikkeCampen lørdag den 20. juni kl. 10-10.30
eller endnu bedre indsendes til Team Strikkecamp 2020 så vi har den allersenest den 18. juni.

Team Strikkecamp 2020, c/o Paulette Adam
Nordrupvej 58
4100 Ringsted

Sy navn/mærke på, eller sæt en seddel på, som ikke falder af (ikke medknappenåle), ting uden navn/mærke deltager ikke i bedømmelsen.
Læg dit bidrag med en frankeret svarkuvert/plasticpose med tydeligt navn og adresse, så vi kan returnere dem efter Strikkecampen.

Alle indsendte bidrag udstilles på Strikkecampen og de vises på www.strikkecamp.dk og på vores facebookside efter Campen.
Der vil være præmie for
“Bedste & flotteste” (1.præmien),
”Teknisk bedste”
”Mest kreative”
”Publikumsfavorit”

1. præmie er en workshop efter eget valg på Strikkecamp 2021
Øvrige præmier vil være garn- eller bogpræmier

Dommer er Vithard Villumsen og han udpeger vinderne søndag kl. 13.00 – 13.30 på scenen i Multihuset.
Konkurrencen er for amatører. Arbejder du som strikdesigner eller sælger garn i et eller andet omfang, kan du ikke deltage.

Vi forbeholder os ret til af afvise arbejder, som ikke overholder konkurrencereglerne.

Evt. spørgsmål i forbindelse med denne konkurrence sendes til info@strikkecamp.dk eller på telefon 2072 2835

Vi glæder os rigtigt meget til at se jeres skønne bidrag!

Strikkehilsner
Team Strikkecamp Storebælt

Læs om vores “noget til hånden” konkurrence i 2019!