Alle indlæg under: Workshops

Spinding på håndten

Lær at spinde på håndten

lære at spinde uld eller andre fibre til brugbart garn!

Underviser: Sanne Mikkelsen

Tidspunkt: Lørdag den 11. juni 2022 kl. 9.00-12.00
Sted: Pavillon 1
Pris 450 kr.

Prøv det fascinerende håndværk, hvor du forvandler uld eller andre fibre til brugbart garn, du kan anvende til strikning, hækling eller vævning.

På workshoppen bliver du præsenteret for de værktøjer, der bruges såsom forskellige typer håndtene, karter, haspetræ, vindepind og uldkamme.

Du vil få en kort introduktion til nogle af de fibre, der kan spindes – får, alpaka, silke og bomuld, og du vil høre lidt om karakteristika for de enkelte typer fibre.

Du får udleveret en håndten, der er god for en begynder og uld, der er klar til at spinde – og vi går igang. Du vil nå at spinde 2 portioner uld, som du også vil nå at tvinde sammen til et totrådet garn.

Har du en håndten, er du velkommen til at medbringe den, men uld og håndten, som du skal bruge, er en del af kursusprisen. Du får også en printet side med links til, hvor spindefibre og andet udstyr kan købes samt  links til YouTube vide0er, jeg findet gode og instruktive.

Der vil være mulighed for at købe håndtene, haspetræer og nøstepinde og i begrænset omfang  uld til at spinde.

Pris: 450 kr.
Med i prisen for en workshop er uld og hånden, workshopkaffe/te og indgangsbillet (armbånd) til Strikkecampen. Billetten gælder lørdag og søndag.

TILMELDING
Du tilmelder dig ved at betale 450 kr. til MobilPay nr. 22867890
Vigtigt! I noten skriver du: Spinding, dit navn, telefon og email.
Når vi har modtaget din betaling, sender vi en mail med kvittering, som du bedes medbringe til workshoppen/indgangen.

(Hvis du ikke har MobilPay kan du indsætte beløbet på konto Reg. nr.: 1551 Konto: 4020004738)

Underviser
Sanne Mikkelsen

 

 

 

 

 

 

Følg Sanne på Instagram og Facebook